|
Vedtægter for BIHDAN - en bosnisk-dansk forening
§ 1. Navn Foreningens navn er BIHDAN. BIH- for Bosnien og Hercegovina og DAN- for Danmark. Foreningen har hjemsted i Mariagerfjord Kommune.
§ 2. Virksomhed Foreningen tilbyder virksomhed i henhold til folkeoplysningsloven. Virksomheden er almennyttig og kontinuerlig.Aktiviteterne er: Børne- og voksenaktiviteter, undervisning, sport, dans og kulturelle aktiviteter.
§ 3. Formål
- med udgangspunkt i aktiviteterne og i det forpligtende fællesskab, er det foreningens formål at styrke folkeoplysningen og dermed medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet
- at stifte bekendtskab med bosnisk kultur, sprog, for at danske medlemmer og samfundet bedre kan forstå grundlaget af nogle handlingerne, som er vigtige i en integrationsperiode og efterfølgende livet i Danmark.
- at stifte venskabsforbindelse mellem foreningens medlemmer og omverden, bl.a. bosniere og danskere og omvendt danskere og bosniere.
- at udvide kontaktnettet og samarbejde med forskellige foreninger
- at indsamle humanitær hjælp til BiH
- sammenhold, kultur- og sportslige aktiviteter
- undervisning og afholdelse af work-shop, kurser, debatskabende aktiviteter, foredrag, udstillinger m.m.
§ 4. Optagelse af medlemmer Enhver, der ønsker at deltage i foreningens aktiviteter – og som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål - kan blive medlem af foreningen.
Indmeldelse sker ved henvendelse til et bestyrelsesmedlem/ en leder. Medlemskab er først gyldigt, når medlemmet har betalt kontingent til foreningen.
§ 5. Kontingent Kontingent og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen, som også sørger for registrering af medlemskredsen. Kontingent betales forud for en periode, der fastsættes af bestyrelsen.
§ 6. Udelukkelse Har et medlem ikke betalt sit kontingent senest 3 måneder efter forfald, udelukkes medlemmet fra at deltage i foreningens aktiviteter, indtil restancen er betalt.
Et medlem kan desuden udelukkes, hvis det ved omtale eller handling skader foreningens interesser eller anseelse samt når særlige forhold giver anledning hertil. Beslutningen kan indankes for foreningens generalforsamling.
§ 7. Ordinær generalforsamling Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og afholdes hvert år i februar måned. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel pr. brev til alle medlemmer. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være i bestyrelsens hænder senest 8 dage før.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal offentliggøres ved opslag og lign. mindst en uge før og skal minimum omfatte følgende punkter:
Valg af dirigent
Formandens beretning
Øvrige bestyrelsesmedlemmers beretning
Godkendelse af regnskab
Fremlæggelse af næste års budget
Behandling af indkomne forslag
Valg af bestyrelsesmedlemmer
Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
Valg af revisorer
Valg af suppleanter til revisorer
Valg af evt. diverse udvalg
Eventuelt
Alle valg, undtagen vedtægtsændring og opløsning, sker med simpel stemmeflertal samt lovligt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal medlemmer. Alle gyldige medlemmer har møde- og stemmeret og er valgbare. Stemmeretten kan ikke afgives ved fuldmagt.
Alle valg til bestyrelse skal ske skriftligt.
Afstemning foregår ved håndsoprækning, dog skal afstemninger foregår skriftligt, når mindst 10 % af de fremmødte forlanger dette.
§ 7. Ekstraordinære generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes når mindst 20% af de stemmeberettigede medlemmer stiller krav herom. Indkaldelse sker ved ordinær generalforsamling.
§ 8. Valg af bestyrelse Bestyrelse består af 5 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selvAlle medlemmer over 18 år har stemmeret og er valgbareForældre til medlemmer under 18 år har stemmeret og er valgbare.Der kan kun stemmes ved personlig fremmøde. Hver person har 1 stemme.Alle valg gælder for 2 år, undtagen suppleanter som gælder for 1 år. Første gang er 2 bestyrelsesmedlemmer- efter lodtrækning på valg efter 1 år. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægt og generalforsamlingens beslutninger. Den fastsættes i øvrigt selv i sin forretningsorden.
Der afholdes mindst 2 bestyrelsesmøder årlig. Bestyrelsen er beslutningsdygtigt, når et flertal, heriblandt formanden, er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af afgrænsede opgaver. Et medlem fra foreningens bestyrelse er formand for et nedsat udvalg.
§ 9. Regnskab Der føres regnskab for foreningen der skal give et retvisende billede af foreningens drift og status. Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december.
Foreningens regnskab føres af kassereren. Ingen har kommercielle interesser i foreningens virksomhed. Overskud ved foreningens folkeoplysende virksomhed kan ikke tilfælde enkeltpersoner, men vil blive anvendt inden for lovens område. Placering af foreningens formue i Spar Nord Hobro på reg.nr.: 9190 kontonr.: 250 56 85345.
§ 10 Vedtægtsændringer Vedtægtsændringer kan kun ske på generalforsamling, når disse er indkommet som forslag og bekendtgjort i dagsorden. For at ændre vedtægter skal 2/3 af samtlige afgivne stemmer være for forslaget. Meddelelser om foretagne vedtægtsændringer fremsendes til Folkeoplysningsudvalget (Kultur og Fritid) i Mariagerfjord Kommune.
§11 Tegningsregler Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af foreningens formand tillige med mindst 1 bestyrelsesmedlem. Ved optagelse af lån og ved salg/ pantsætning af fast ejendom, tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.
§12 Foreningens opløsning Til beslutning om foreningens opløsning, kræves at en sådan vedtages med 2/3 af ad afgivne stemmer på to af hinanden følgende generalforsamlinger, med mindst 1 og højest 3 måneders mellemrum.
Formue/overskud i foreningen, opstået ved deltagerbetaling til folkeoplysende virksomhed, vil ved foreningens opløsning, blive anvendt til almennyttige formål- fortrinsvis gennem børne- og ungdomsarbejde i Mariagerfjord Kommune –efter den opløsende generalforsamlings beslutning.
Således vedtægter ændret vedrørende kommunesammenlægning og ved generalforsamling i januar/februar 2007.
Hobro 19.01.07 | Ændret 01.04.07 |