bihdan.dk © 2007
 


 


BIHDANs historie fra 1998

 

 En gruppe entusiaster som dårligt kunne tale dansk samledes i 1998 for at danne en bosnisk-dansk forening. Årsager var der mange af. Mest af alt ville de nok gerne have noget bosnisk midt i Danmark. De havde mange planer. Det resulterede i Stiftende Generalforsamling i Hobro den 6.februar 1998 for foreningen BIHDAN, hvor BIH stod for Bosnien og Hercegovina og DAN stod for Danmark. Kontingentet blev fastsat til 180,00 kr. for voksne over 18 år, 90,00 kr. for børn mellem 11 til 18 år og 48,00 kr. pr. år for børn mellem 0 til 11 år.

Kontingentet skulle opkræves kvartalsvis forud. Der blev valgt en bestyrelse bestående af 5 medlemmer og 2 suppleanter samt 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. Samtidig lavede entusiasterne de første vedtægter, som blev godkendt af alle fremmødte.

 

I den efterfølgende tid arrangerede bestyrelsen - med hjælp fra de danske bestyrelsesmedlemmer -aktiviteter såsom bingospil, fester, kulturdag på torvet, disco aftener for unge og voksne samt indsamling af hjælp til BIH. Med indtægterne fra kontingenter og aktiviteter indkøbte bestyrelsen en del rekvisitter til eget brug. Desuden blev der dannet diverse udvalg til forskellige aktiviteter såsom bosnisk folkedans, kulturelle udvalg og sportsudvalg.

 

Efter den første begejstring havde lagt sig trak nogle bestyrelsesmedlemmer sig tilbage, men bestyrelsen fortsatte videre med arbejdet i et stykke tid endnu. Enkelte bestyrelsesmedlemmer trak sig tilbage pga. arbejde og uddannelse. Aktivitetsniveauet var på dette tidspunkt nogenlunde det samme som i starten. Der er blevet valgt ny bestyrelsesmedlemmer i stedet for dem der stoppede. Den nye bestyrelse havde straks planer om at leje et lokale til foreningens medlemmer, men det blev ikke til noget, da lokalet ifølge lokalplanen ikke kunne udlejes til foreningsaktiviteter. Efter det mislykkede forsøg på at leje lokale gik foreningen helt i stå. Aktiviteterne gik i stå. Bestyrelsesmedlemmer trak sig tilbage.

 

Tiden gik ikke i stå. Bosnierne i byen havde ikke nogen fælles aktiviteter eller en forening som kunne samle dem. Alle sejlede deres egen sø og i deres egen retning. Det føltes, som om man var meget langt væk fra hinanden.

 

I 2004 mødtes den samme gruppe entusiaster igen for at drøfte ideen om at genoprette aktiviteterne samt genoplive foreningen og det gik derudad igen. Entusiasterne følte samme behov som for næsten 10 år siden. Behovet var blevet meget mere nuanceret og krævende denne gang. Det var oven i købet stærkere end nogensinde før. Denne gang kunne entusiasterne tale meget bedre dansk og havde mange flere forbindelser end i 1998. Intet og ingen kan stå i vejen for BIHDAN var alle enige i.  

 

Det blev til nogle få aktiviteter i det første år. Der skulle startes helt forfra. Aktiviteterne gik langsomt i gang. Medlemmerne var mistroiske overfor ideen, eftersom de ikke havde hverken set eller hørt noget om foreningen i et par år. Stille og roligt byggede den nuværende bestyrelse aktiviteterne op og satte mange brikker tilbage på sin plads. Flere meldte sig som frivillige og begyndte at betale ”det glemte kontingent”. Økonomien fik langsomt en indsprøjtning. Den endelig overdosis fik den ved en fodboldturnering i 2006, som kastede en pæn del af sig. Pengene skal bruges til medlemmerne og nye aktiviteter, fastslog bestyrelsen.

 

Året er 2007 og økonomien er sund og rask. Der ansøges om midler både fra Mariagerfjord Kommune og andre institutioner og private virksomheder. Aktiviteter er der mange af. Mange flere kommer i gang. Det ser meget bedre ud end som så.

 

 

 

Både bestyrelsen og medlemmer kan konstatere at:

BIHDAN ER TILBAGE.

 

 

Men der er lang vej endnu. BIHDAN kan blive bedre og større end i dag. Det kan vi kun takke vores medlemmer for og den gruppe entusiaster som er blevet ældre med årene i udseende men klogere og mere emotionelle i sjælen. Tak til medlemmer og entusiasterne. Samt tak til kommunen og andre institutioner, organisationer samt private virksomheder som har støttet os (-og støtter stadigvæk) i alle disse år.

 

BIHDANs aktiviteter anno 2007:

-         børne- og voksen fester med forskelligt indhold og temaer

-         bingospil

-         humanitærhjælp til Bosnien

-         pigeaftener/pigeklub

-         sportsdage for børnene

-         sport: fodbold

-         traditionel bosnisk dans

-         onsdags cafe sammen med Ragna Jensen

-         cafe Viktoria sammen med Marianne i Arden

-         bosnisk skole 

 


BIHDAN
bosnisk-dansk
   forening
 
Blåbærvej 11
9500 Hobro
tlf: 98 51 28 66
mobil: 28 96 55 72
e-mail: info@bihdan.dk